TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Southwind Frank besejret!

af | Nyheder

Den store favorit til Hambletonian Stake, Southwind Frank matte i nat se sig besejret, da der blev kørt indledende afdelinger til Earl Beal Memorial på Pocono Downs.

For tredje gang i år var Southwind Frank (Muscle Hill) med Yannick Gingras til start. På Pocono Downs – verdens hurtigste 1000 meter bane  skulle den kvalificere sig til finalen i Earl Beal Memorial næste lørdag, og selvsagt var verdensrekordholderen stoorfavorit til odds 1,10.

Bar Hopping . her med Yannick Gingras slog verdensrekordholderen Southjwind Frank i nat

Bar Hopping –  her med Yannick Gingras –  slog verdensrekordholderen Southjwind Frank i nat. Arkivfoto

Efter 600 meter sendte Gingras Southwind Frank til spids, og derefter lignede det bare en parade for den store favorit.

Fra en position som tredje ville Tim Tetrick bag Bar Hopping (Muscle Hill) det imidlertid anderledes.

Med 500 meter tilbage trak han Bar Hopping ud og sendte den frem udvendigt for Southwind Frank.

Ind i opløbet lignede det stadig sejr til favoritten, men da Tetrick på de skidste 100 meter fandt ekstra kræfter i Bar Hopping, og Southwind Frank samtidig begyndte at rulle lidt i travet, fik Bar Hopping overtaget og vandt med hoved  og hals i 1.09.7. Southwind Frank fik noteret samme tid, mens der var 4 længder ned til nummer tre, Trolley (Donato Hanover)

Bar Hopping trænes af Jimmy Takter og kostede 190.000 dollars som åring. Det var blot dens anden sejr i karrieren.

Moderen har tidligere født Martiniwithmuscles, der er helbroder til Bar Hopping. Den findes nu i Finland, hvor den har startet syv gange i år uden at vinde. Den har i alt tjent 98.798 Euro.

Ron Burke træner Southwind Frank, og han træner også Dayson, der vandt det andet kvalifikationsløb.

Her så det længe ud til, at Brooklyn Hill (Muscle Hill) med David Miller skulle vinde – den førte med tre længder ind i opløbet, men på de sidste 100 meter kom Dayson formelig flyvende for Jim Morrill Jr og nåede akkurat målstregen før Brooklyn Hill. Begge i 1.10.0.

Dayson er en rent New York-produkt, idet den er efter Conway Hall – og en Sir Taurus-hoppe. Kostede blot 18.000 dollars på Morrisville-auktionen som åring.

I år har den vundet kvalifikation til det canadiske storløb Goodtimes Stake, hvor den slog Bar Hopping.

I alt har Dayson startet 14 gange i karrieren og har vundet 11 sejre, heraf 7 som 2-åring. Det er i alt blevet til 249.002 dollars.