TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Something Fishy gav opvisning på Jägersro

af | Nyheder

Morten Juul-trænede Something Fishy med Rene Kjær tirsdag aften en suveræn sejr på Jägersro, hvor danske heste tilsammen hentede præmier for 135.700 SEK

Så sikkert vandt Something Fishy med Rene Kjær.

Team World Wide Trots Something Fishy har også i år haft en flot sæson – ja, vel faktisk den allerbedste den nu 9-årige vallak nogensinde har haft.

Årets sejr nummer 8 blev taget uhyre sikkert i V64-1 på Jägersro tirsdag aften med Rene Kjær i sulkyen.

Fra start blev Something Fishy afvist af Daytona med Stene Juul, der åbnede efter 1.08.9 – Kjær krøb ned i ryg og da tempoet blev slækket, kom Arapaho Ghostdance med Adrian Kolgjini bagfra og overtog føringen.

Ud på sidste omgang begyndte Rene Kjær at køre fremad med Something Fishy og med 500 meter tilbage var parret i spids og så var der kun en hest på banen.

Det var Something Fishy, der sejrede i 1.13.2a/2140 m – præmie 60.000 SEK – 5 længder foran Sandsjøns Enzo i 1.13.6.

Daytona sluttede på en femteplads i 1.14.3, mens Bastian T med Victor Rosleff satte sine chancer til allerede i starten ved galop.