TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Something Fishy afviste Tycoon Conway Hall

af | Nyheder

Det lykkedes ikke for Tycoon Conway Hall med Flemming Jensen at indfri favoritværdigheden tirsdag eftermiddag på Racing Arena Aalborg.

Indvendige Something Fishy med Rene Kjær afviser Tycoon Conway Hall med Flemming Jensen og vinder sikkert. Hesselborg Foto

Det er ikke let at komme tilbage i travløb efter at have været væk i mere end halvandet år.

Det fik vi atter et bevis på tirsdag eftermiddag, hvor Tycoon Conway Hall med Flemming Jensen startede for første gang efter skadepause og avlstjeneste.

Tycoon Conway Hall var godt inde i løbet med sin startpræmiesum på 2.75 millioner kroner, og han var da også spillet ned til odds 1,73 i vinderspillet og afkrydset på 59% i V5.

Men en veloplagt Something Fishy (Chocolatier) med Rene Kjær skulle vise sig at være for hård konkurrent.

Det var ellers ikke fordi Something Fishy fik noget foråret undervejs.

Tværtimod.

Den var var med i en hård kamp om føringen med Vivaldi med Knud Mønster – de første 500 meter efter 1.08.2.

Something Fishy vandt duellen og passerede de første 1000 meter efter 1.13.2.

Her sad Tycoon Conway Hall efter en rolig start nu i andet par udvendigt.

Efter 1000 m er Something Fishy i spids _ Tycoon Conway Hall
sad i andet par udvendigt. Hesselborg Foto.

Med 700 meter tilbage sendte Flemming Jensen Tycoon Conway Hall i angreb  – tempoet var fortsat godt 500 meter efter 1.13.8.

Tycoon Conway Hall kom frem udvendigt for Something Fishy, og nu kunne man tro, at denne var ved at være mør af toptempoet undervejs.

Men nej – Something Fishy gav sig ikke, og med lidt mindre end 100 meter til mål var det klart at Tycoon Conway Hall ikke kunne indfri forventningerne.

Kræfterne slap op og Something Fishy kunne vinde en komfortabel sejr i 1.12.9a/2140 m –  to længder foran Tycoon Conway Hall  1.13.1, der givet vil være meget forbedret til næste start.

Something Fishy, der trænes af Morten Juul og ejes af Team World Wide Trot.

Dette var hestens 20. sejr i 71 starter, og med dagens førstepræmie har den nu tjent 525.223 kroner.