TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Som trold af en æske

af | Nyheder

Auktionsløbet for hopper i Aalborg så ud til at skulle vindes af Havana K med Birger Jørgensen, men så dukkede Happy Flex med Thomas Bonde op.

Vagn Honum havde udråbt Kaj Jensen-trænede Havana K med Birger Jørgensen som vinder – ja, checken på 50.000 kroner var så godt som skrevet til Katrine Mikkelsen.

Men 50 meter før mål dukkede Jesper Finnemann-trænede Happy Flex (Dominion Beach) med Thomas Bonde op og gik til sejr i 1.19.4a/2140 m foran Havana K i samme tid, mens Harmony Wee med Nicklas Korfitsen besatte tredjepladsen i 1.19.5.

Vinderen er et fund til blot 14.000 kroner på sidste års auktion i Aalborg – hun tilhører første årgang efter Stutteri Shadows avlshingst Dominion Beach – er opdrættet af Stutteri Brogård og ejes nu af Jesper Finnemanm i Billund.

Happy Flex, der i den grad svarer til sit navn denne dag, fik 50.000 kroner for sejren og har nu i tre starter tjent 64.750 kroner.