TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Solvalla: Verdensrekord i 2. løb

af | 26. maj 2024 | Nyheder

Forholdene er særdeles fine på Solvalla og fartfesten er begyndt med en verdensrekord allerede i 2. løb!

It’s Peppertime var suveræn, da den vandt i verdensrekordtid.

Lørdag satte Izoard Vedaquais verdensrekord med 1.11.8/3180 m og løbsdagen denne søndag var ikke en time gammel søndag, før endnu en verdensrekord blev forbedret.

Indtil søndag ved 13.30-tiden havde Milligan’s School verdensrekorden for 5-årige og ældre heste med 1.11.5a/2640 m – sat på Axevalla.

Den rekord forbedrede norskejede/opdrættede It’s Peppertime med Jorma Kontio, da den overlegent vandt 2. løb i 1.11.2a/2640 m.

Dermed har Milligan’s School mistet to verdensrekorder i denne weekend, idet den havde også verdensrekorden for ældre hingste i voltestart, som Izoard Vedaquais forbedrede.

It’s Peppertime, der trænes af Katja Mellko, er efter Muscle Hill – Piece of Work – og er dermed lillebroder til High On Pepper (Ready Cash), der var nummer to lørdag til Izoard Vedaquais.

Og så er der i øvrigt dansk blod i It’s Peppertime – tipoldemoderen er nemlig den danske hoppe Glennie Bilto!