Solvalla: Tæt på dansk sejr i 13. løb
En svensk/fransk amatørmatch afsluttede Elitloppweekenden, og den var meget tæt på at have endt i dansk sejr!
Dyrlæge Sune Hansen fra Falster, der i mange år har været bosat i Sverige, deltog i kuskematchen med sin egen Fetter Tir (Solvato)!
Parret havde startspor i anden række – som nummer 10 – men angreb pænt nedad sidste langside og rundt i opløbssvinget.
Ned gennem opløbet var Fetter Tir og Sune Hansen ved at få et overtag, men udvendigt dukkede Kendall Jackson (Uncle Lasse) med franske Ingrid Metzemaekers op og de nåede akkurat forbi til sejr med en mulespids i 1.12.7a/1640 m.
Fetter Tir noteredes også for 1.12.7, hvad der var ny rekord.
Vinderkusken Ingrid Metzemaekers er en erfaren kusk, der har kørt travløb siden 1987 og i alt har vundet 290 sejre!
