TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Solvalla: Slide so Easy kom på hård opgave

af | 29. maj 2022 | Nyheder

Montéeliten 2022 blev en sand fartfest, hvor franske Florida Sport med Matthieu Mottier tangerede løbsrekorden 1.09.8.

Franske Florida Sport vandt Monté-eliten sikkert i 1.09.8.
Foto Kjeld Mikkelsen/Km Foto

Slide so Easy med Iiana Aho sad længe godt med fremme i feltet, hvor der var fart på fra start.

1.07.7/500 m – og her var Slide so Easy på en anden/tredjeplads.

Den franske hoppe, Florida Sport sad i spids og holdt et godt tempo hele vejen – 1.09.1/1000 m.

Og så begyndte det at blive svært for Slide so Easy at følge med.

Hollandske Gustafson forsøgte at fange Florida Sport, men uden held.

Florida Sport sejrede sikkert og tangerede Dreambreakers rekord sat i fjor på 1.09.8a/1640 m.

Længe lå Slide so Easy til en femteplads, men blev passeret kort før mål til en sjetteplads, der gav 18.000 SEK i præmie. Slide so Easy noteredes for 1.11.0a/1640 m.

Florida Sport (Tornado Bello) , der trænes af ejeren Charles Antoine Mary, forbedrede sig egen rekord på 1.10.4 sat på Vincennes i december 2021 over 2175 meter volte.

Den franske hoppe gik til start som kæmpefavorit – spillet ned til odds 1.36.