Efter et par år, hvor Covid19-situationen satte sine begrænsninger i antallet af tilskuere til Elitloppet, er det nu Solvalla selv, der går ind og sætter en øvre grænse for mange tilskuere, der må overvære søndagens løb.
27.000 tilskuere – så mange har Solvalla bestemt må overvære Elitloppet 2022.
Det er omkring 7.000 færre end det normale antal tilskuere til det verdensberømte travløb.
Den plads, der bliver frigivet vil bl.a. blive brugt til følgende:
Et festivalområde
En ”totobar” hvor Sveriges måske længste bar etableres i det gamle toto-hus ved A-tribunen.
Champagne og Rose-bar ved E-tribunen
World of Food & Beer – med øl og mad fra hele verden
Elitloppet køres søndag den 29. maj