TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Solvalla kører tirsdag og onsdag i 2018

af | Nyheder

Svensk Travsports bestyrelse har besluttet, at Solvalla i 2018 skal køre løb såvel på tirsdag som onsdage – dermed kommer Jägersro i klemme med sine tirsdagsløb.

Med henvisning til at V86-spillet på onsdage har vist en fremgang i omsætningen på 20% i år, vil bestyrelsen i Svensk Travsport ikke gå imod ATGs ønsker, og derfor vil man ikke guve onsdagen som fast løbsdag til Solvalla.

Det var et stærkt ønske fra bl.a. den svenske trænerforening, hesteejere og nogle af de baner, der nu bliver berørte af den nye fordeling af løbsdage.

Solvalla har ønsket at få en fast aften at afvikle løb på, og det måtte gerne blive onsdage aftener – men uden Xpress-spillet, der foregår på to baner, der afvikler løbene på skift.

I 2018 får Solvalla 35 tirsdage og 37 onsdage – onsdagene afvikles med V86-Express sammen med Åby, Jägersro og Bergsåker.

Herudover afvikler Solvalla 11 V75-dage, tre Lunch-dage og fire breddeløbsdage.

For Jägersro betyder løbskalenderen for 2018, at banens faste tirsdagsløb kommer til at stå i skyggen af løbene på Solvalla. Jägersro vil dog få hovedrollen 10 tirsdage, hvor præmieniveauet forhøjes, men 10-15 løbsdage skal Jägersro afvikle løb samtidig som Solvalla som såkaldt V5-bane.

Med Solvalla på plads synes den svenske løbskalender for 2018 at være klar, og det kan derfor ikke vare længe før vi får en udmelding om, hvordan den danske løbskalender kommer til at se ud i 2018.