På onsdag starter Derbyvinderen 2024 Icebreaker i Margareta Wallenius-Klebergs Pokal på Solvalla med Carl John Jepson i sulkyen.

Foto Burt Seeger
Icebreaker (Chocolatier), der er i træning ved Mattias Djuse, har i årets to starter haft Magnus A. Djuse i sulkyen – han vandt også Derbyet i fjor med hesten, der ejes af norske Glenn Sigurd Syvaldsen.
Men til onsdagens storløb på Solvalla, der har en førstepræmie på 1,5 mio. SEK, har Magnus A. Djuse valgt at køre en anden hest med dansk tilknytning,  nemlig Masiol-staldens Eldorado Jet, der trænes af Alessandro Gocciadoro.
Eldorado Jet kommer med fire sejre i træk, og har trukket spor 3, mens Icebreaker har fået spor 9 – indvendigt i anden række.
Se startlisten til hele løbsdagen, hvor også EM for hopper – uden dansk deltagelse – står på programmet – klik her