TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Søren Demant Andersen i EM på Mallorca

af | Nyheder

Lørdag og søndag skal den fynske amatør, Søren Demant Andersen kæmpe om Europamesterskabstitlen for travamatørkuske.

EM-konkurrencen afgøres på Mallorcas to travbaner – i aften køres der på hovedbanen Son Pardo og søndag aften på banen i Manacor.

På hver bane skal deltagerne køre i to løb.

I aften skal Søren Demant Andersen først køre den 8-årige Elvis Coscoia, der har dansk afstamning på modersiden.

Moderen, Una Jagersro HM er efter mallorcinske Jagersro, der har Tap In som fader, men danske Vodka on Ice (Surgy Hanover) som moder.

Moderen til Una Jagersro Hm er danske Coco Cæsar v Mr Bones – Puk Paradiso.

Elvis Coscoia, som har trukket startspor 4, har i år startet 9 gange, har vundet 1 sejre, 2 anden og 1 tredjeplads, men har fortrinsvis startet på den lille Manacor-bane og ser ud til at gå sine bedste løb på Son Pardo.

Søren Demant Andersen kan således have gode chancer for at kommet fint fra start i aften.

Den anden hest Søren Demant Andersen skal køre i aften er den franske Gedeon, der har trukket nummer 13 – der er 13 deltagere i EM.

Gedeon har startet 10 gange i år og har bedst 2 femte- og 4 sjettepladser!

Søndag køres der på Manacor-banen, og her har Søren Demant Andersen i begge løb fået gode startpladser som nummer 1 og 2!