På en god afslutning kunne Søren Boel bringe outsideren Jessica Highness til sejr i V86-3 på Åby Travet onsdag aften.
Det var ikke meget man så til Jessica Highness med Søren Boel undervejs i V86-3, der var et snorestartsløb over 2140 m.
Ja, faktisk lå Jessica Highness (Raja Mirchi) en overgang sidst i feltet.
Søren Boel valgte at holde ryg på Flemming Jensen med No Credit Broline, der var en af løbets favoritter, og da denne indledte et angreb med 700 meter tilbage fulgte Søren Boel med.
Ned gennem opløbet bed det godt for Jessica Highness, der 100 meter fra mål havde overtaget, og den sejrede sikkert i 1.15.2/2160 m – præmie 30.000 SEK. Vinderodds var 7,35.
Flemming Jensen sluttede på tredjepladsen med No Credit Broline i 1.15.5 – præmie 8.500 SEK.
Det var tredje sejr i træk til Jessica Highness og Søren Boel.
Jessica Highness trænes af Halmstad-træneren Patrick Södervall.
For Søren Boel var der hans 13. sejr i år og i takt med de gode resultater Søren Boel har opnået i løbene i år får han flere og flere køreture.
i morgen skal han til Axevalla og når hjemmebanen, Halmstad har løb på mandag skal han i sulkyen tre gange.
Flemming Jensen havde også Offshore Man med til Åby, men for en gang skyld sluttede den uplaceret.
Måske var Offshore Dream allerede begyndt at holde den vinterpause, som den nu sendes på hjemme hos ejeren.