TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Snyder Bugsy Malone igen Aubrion du Gers?

af | 3. apr 2019 | Nyheder

I eftermiddag starter ”verdens bedste vallak”, Aubrion du Gers i Grand Prix Angers og kan vinde sin 13. sejr i træk. Men det var netop i dette løn Aubrion du Gers i fjor blev reelt besejret af Bugsy Malone, der også er til start.

Bugsy Malone slog Aubrio du Gers i fjor. Gør han det igen i år??? Foto Le Trot

Aubrion du Gers med Jean Michel Bazire i sulkyen i fjor startede i Grand Prix Angers over 3100 meter med 50 meter tillæg havde den 7 sejre i træk, men sejr nummer 8 glippede, da Bugsy Malone med Yoann Lebourgeois leverede en meget fin afslutning og sejrede meget sikkert i 1.14.0/3125 m, mens Aubrion du Gers besatte andenpladsen i 1.13.8/3150 m.

I eftermiddag mødes de to heste igen i Grand Prix Angers, men i modsætning til i fjor starter de fra samme start, 3150 m.

Aubrion du Gers har siden det overraskende nederlag til Bugsy Malone startet og vundet 12 gange, og kan altså tage sejr nummer 13 i eftermiddag!

Såvel Aubrion du Gers som Bugsy Malone har som i fjor blot startet en enkelt gang inden eftermiddagens stayerløb.

Aubrion du Gers vandt sin sæsondebut med mersmag, mens Bugsy Malone galoperede.

Aubrion du Gers går til start som kæmpefavorit, og giver næppe meget over 1,50 i vinderodds.

DanToto har spil til hele løbsdagen på Angers, hvor også Great Challenger-sønnen Alex Trøjborg skulle have startet i et montéløb, men den er udgået.

Løbene i Angers starter klokken 13.50 med Grand Prix Angers som 1. løb.