Selv om der kun var 39 heste til start i V5-spillet og dermed 26.460 kombinationer så var der kun 5 systemer, der havde den rigtige kombination.
40.625 kroner – så meget blev gevinsten i V5-spillet på Charlottenlund Travbane fredag eftermiddag.
Og det var ret så overraskende med små felter i løbene.
Og efter de to første afdelinger, hvor det indledningsvis var storfavoritter Catch me a Winner med Steen Juul, der sejrede og siden Corniglia med Ken Ecce, var værdien på 290 kroner.

Foto Burt Seeger
Men sÃ¥ slog Fang Gu Bakkely med Rene Jonassen til – en outsider til 22.63 og kun spillet pÃ¥ 5% – det bragte værdien op pÃ¥ 1.797 kroner.
Da så Axel Jacobsen kunne bringe Copain d’Amerique til sejr i 4. afdeling blev der for alvor tyndet ud i systemerne.
Copain d’Amerique, der kom strygende udvendigt til sejr, gav odds 17,24 og var også kun afkrydset på 5%.
Og så var V5-værdien inden sidste afdeling 24.890 kroner.
8 systemer overlevede og de fleste af disse havde tiltro til Key Largo med Rene Kjær, der var i spids undervejs.
Dens rolle var imidlertid udspillet, da Finish Future med Jens Arne Hansen gled til spids ind i opløbssvinget fulgt at Twilight D.
Kunne Finish Future holde hele vejen hjem ville en spiller tage puljen på 216.771 kroner.
Men Twilight D med Casper M. Nielsen var alt for stærk.
Den gled forbi Finish Future i opløbet og vandt overlegent til odds 9.44 og udløste V5-gevinsten på 40.626 kroner.
5 systemer af de 8 systemer havde kryds ved Twilight D – tre af dem var norske, en var svensk og et enkelt dansk, spillet hos DanToto.
Også V4-spillet gav en pæn gevinst – 19.869 kroner.