TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Slut på Vintermeetinget

af | Nyheder

I eftermiddag slutter det store franske Vintermeeting på Vincennes med en flotprogram, hvor Prix de Selection og Prix de l’Union Europenne er hovedbegivenhederne.

Frankrigs næste store stjerne . Hold Eagle er kæmpefavorit i eftermiddag.Foto Gerard Forni

Frankrigs næste store stjerne . Hold Eagle er kæmpefavorit i eftermiddag.Foto Gerard Forni

I Prix de Selection er der gensyn med fransk travsport næste store stjerne, Bold Eagle (Ready Cash) med Franck Nivard i sulkyen. 4-årige Bold Eagle startede senest på Prix d’Amerique, hvor den vandt en sikker sejr i fornemme 1.11.8a/2100 m.

I eftermiddag er distancen i Prix de Selection 2200 meter volte, men som 4-åring har Bold Eagle – sammen med 7 andre 4-åringer – 25 meters godtgørelse.

Den samlede præmiesum er på 240.000 Euro med 108.000 Euro til vinderen.

Løbets rekord er på 1.11.2 sat af Rolling d’Heripre, der vandt løbet i 2009 – banerekorden på distancen er på 1.10.5 sat af Texas Charm.

De ældre toptravere mødes i Prix de l’Union Europenne, hvor distancen er 3000 meter volte. Her kommer 12 heste til start og favorit er svenske On Track Piraten (Kool du Caux) med Erik Adielsson, der ikke har startet siden den suveræne sejr i Prix de Luxembourg dagen før Prix d’Amerique..

On Track Piraten møder bl.a. Vabellino, der i fjor vandt Criterium des 5 Ans, svenske Chelsea Boko samt Voltigeur de Myrt, der ikke har startet siden sin overraskende andenplads i Prix d’Amerique.

Distancen som nævnt 3000 meter – løbets rekord er sat af Rapide Lebel med 1.12.8, men banerekorden på distancen indehaves af Up and Quick med 1.11.5 – sat ved sejren i Criterium des 5 Ans i 2013. Der er 160.000 Euro i samlet præmiesum.

DanToto har spil til alle løbene på Vincennes.