TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Slut for projekt Aalborghesten

af | Nyheder

Faststone, som der var hesten i Aalborghesten, har ikke levet op til forventningerne og nu er projektet opløst.

Faststone med Anders Pedersen indledte karrieren flot med tre sejre. Hesselborg Foto

Faststone tegnede særdeles lovende som 2-åring  hos træner Anders Pedersen og blev herefter solgt til Stald Aalborghesten.

Som 3-åring blev det kun til en andenplads i ni starter og 31.250 kroner og i år har Faststone blot startet en enkelt gang, hvor den sluttede uplaceret.

-Faststone døjede med en skade i et bagben, og der var ingen dyrlæger, der kunne finde ud af, hvad der var galt, fortæller Anders Pedersen.

-Der var ikke andet at gøre end at stoppe med hende.

Faststone kom på auktion, hvor kun andelshaverne havde mulighed for at byde, og hoppen blev solgt for 10.000 kroner.

Når økonomien i Stald Aalborghesten er gjort op, vil delejerne modtage deres andel.