For to år siden vandt Slide so Easy Harald Lunds Mindeløb på Nykøbing F Trav – på søndag er den nu 13-årige elegante traver med sin træner Flemming Jensen med i årets udgave af løbet, der køres til minde om banens største træner gennem tiden.

Otte heste kommer til start i Harald Lunds Mindeløb, der har en førstepræmie på 50.000 kroner,
Distancen er 1640 meter auto, og banerekorden på 1.11.3, som Stelton med Jeppe Juel er indehaver af og sat i 2016, kan meget vel komme i fare.
Evigtunge Slide so Easy, der senest har startet i tre montéløb, bliver atter forspændt sulky og med sin træner Flemming Jensen, bliver den en af løbets favoritter.
At der vil komme fart på fra start, er 5 Red Bar med Morten Friis næsten statsgaranti for.
Den norskfødte røde hingst kan åbne særdeles hurtig og har fin form.
Feltet i årets udgave af Harald Lunds Mindeløb ser således ud:
1 Thunder Peak – Rene Kjær – Peter Stenå
2 Deal Done Zet – Jørgen Lorentzen
3 Admiral Knick – Mads Hviid – Bo Westergaard
4 Champions Peak – Christian Clausen – Steen Juul
5 Red Bar – Morten Friis
6 Bonnies Celebrity – Birger Jørgensen – Sabina Gammelgård
7 Slide so Easy – Flemming Jensen
8 Frodo Cash – Steen Juul
Det er årets største løbsdag på Nykøbing F Trav, og der vil i alt blive afviklet 11 løb.
