TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Slide so Easy på vinterferie

af | Nyheder

Slide so Easy har forladt Flemming Jensens stald og er nu hjemme hos Familien Clemmensen på vinterferie.

Slide So Easy med Flemming Jensen Foto: Hesselborg Foto

Selv om den 13-årige toptraver Slide os Easy ikke vandt løb i 2022, så indløb den alligevel 177.978 kroner i 10 starter.

Det blev til 3 anden- og 2 tredjepladser og så satte Slide so Easy også ny personlig rekord med 1.10.1.

Nu er det blevet tid til den årlige vinterferie hjemme hos Familien Clemmensen for Slide so Easy, der derfor er meldt ud af Flemming Jensens træning.

Clemmensen-familien har i øvrigt en lillesøster til Slide so Easy, Glide by So Easy, der skal starte på søndag i Aalborg, og så varer det ikke længe før et forhåbentligt spændende eventyr med C You Again starter.

På fredag flyves C You Again til USA, hvor Kasper Foget og Per Engblom er klar til at tage sig af den.