TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Slide so Easy fra spor 2 på 2640 m auto.

af | Nyheder

For en gang skyld har Slide so Easy med Flemming Jensen fået et fint startspor, når parret på lørdag er til start i Arvid Stjernswärds Minne 2021 på Jägersro – et løb hvor også Thunder Peak med Ken Ecce er til start i.

Slide so Easy med Flemming Jensen vandt en ganske nem sejr i Aalborg den 29. december. Foto Hesselborg Foto

9-12-8-12 – sådan har startsporene været i de sidste fire starter Slide so Easy har haft på svenske baner, men omsider har der været lidt mere held med ved lodtrækningen om startsporene til lørdagens løb, hvor den danske toptraver har trukket spor 2!

Det har Slide so Easy ikke haft i et svensk løb siden den 23.junu 2019, hvor den sejrede på Kalmar.

Da var det imidlertid sprint – på lørdag er distancen 2640 m auto, og det er efterhånden et godt stykke tid siden Flemming Jensen har matchet den elegante Quite Easy-søn på en stayerdistance.

Ja, vi skal tilbage til den 22.november 2018, hvor Slide so Easy var til start på Vincennes med Björn Goop i sulkyen i et løb over 2850 m volte og hvor den sluttede uplaceret.

Løbets anden danske deltager, Peter Stenaas Thunder Peak med Ken Ecce har trukket spor 6 i feltet på 12 deltagere.

I alt starter ikke færre end 16 dansktrænede heste på lørdag på Jägersro.

Flemming Jensen har Even Steven og Dream Kåsgård med til Jägersro.

11 Even Steven kan i 2. løb tage sin 6. sejr i træk.

I 4. løb skal Thomas Bondes 1 Lorelei Marie med Thomas Uhrberg forsøge at kopiere sejren fra forrige lørdag i en afdeling af Diamantstoet.

SE programsider til løbene på lørdag på Jägersro – klik her