Flemming Jensen-trænede Slide So Easy er “landet” pÃ¥ Legend Farms i New Jersey og de næste 14 dage fortæller oppasser Martin BjerregÃ¥rd Travservice.dks læsere om forberedelserne frem mod VM-løbet den 12. oktober.
Martin Bjerregård har haft mange herlige oplevelser med Slide So Easy og i år er den dobbelt DM-vinder igen Danmarks repræsentant i det uofficielle VM for Travheste, Yonkers International Trot med en samlet præmiesum på $ 1 million.

-Vi kom begge frem til Åke Svanstedts træningscenter, Legend Farms i New Jersey, torsdag eftermiddag, fortæller Martin Bjerregård.
-Torsdag morgen fløj jeg fra Aalborg mod København og videre mod USA derfra. For Slide’s del startede turen lidt før, hvor han mandag fløj fra Europa mod lufthavnen i New York og siden hen blev han kørt til en karantænestald, hvor han opholdt sig i 48 timer inden han blev kørt mod gården torsdag formiddag.
-Umiddelbart virker han til at have taget den lange rejse fint og humøret virker i top. Faktisk stod han og buksprang inde i sin boks da jeg ville lukke ham på fold torsdag eftermiddag, friheden virkede til at være savnet.

-De næste par dage kommer til at gÃ¥ med nogen langsomme ture for vogn, sÃ¥ han kan fÃ¥ gang i hele kroppen igen ovenpÃ¥ de mange dage, hvor han har stÃ¥et stille i boks – og sÃ¥ kommer han til at gÃ¥ et par intervalarbejder i den kommede uge.
