TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Slide so Easy – 30 år efter Indus

by | 12. Oct 2019 | Nyheder

For anden gang i The International Trots historie besatte en dansk hest andenpladsen.

Slide so Easy sikker nummer to efter Zacon Gio. Screenshot

30 år efter Indus med Hans Svensson kom der en dansk traver på andenpladsen.

Lørdag eftermiddag, lokal tid blev Team Clemmensen og Christensens 10-årige Slide so Easy, der trænes af Flemming jensen og blev kørt af Åke Svanstedt i The International Trot på Yonkers Raceway i New York.

Startspor 1 blev perfekt udnyttet af Åke Svanstedt, der havde Slide so Easy godt med fra start, hvor den amerikanske Atlanta med Yannick Gingras var bedst afsted, men som tidligt fik danske, men Schweizisk-ejede Uza Josselyn med Erik Adielsson over sig.

Stillingen efter 1000 m . Atlanta fører med Uza Josselyn udvendigt – indvendigt følger Slide so Easy, der udvendigt har Zacon Gio. Screenshot

Adielsson forsøgte at komme ned i ryg på Atlanta, men her sad Slide so Easy – og her blev Slide so Easy, der med sine 10 år var feltets alderspræsident, med Åke Svanstedt i sulkyen siddende til opløbshjørnet.

Her var feltets yngste, 4-årige italienske Zacon Gio med Roberto Vecchione stukket afsted, og den var der ikke noget at gøre ved.

Zacon Gio sejrede sikkert i 1.11.7a/2011 m og fik en halv million dollars i førstepræmie, mens der var 250.000 dollars – eller omkring 1.7 mio. DKK i andenpræmie.

I totalisatoren var der ikke den store tiltro til Slide so Easy, der blev spillet til et vinderodds på 23,15.

I Plads gav han pæne 4.30 gange pengene.