En af de mest internationalt omtalte heste i de senere år er den svenske Tetrick Wania, der solgtes for et tocifret millionbeløb som 2-åring. I eftermiddag starter Tetrick Wania med Conrad Lugauer i V75-3 på Solvalla.
Superlativerne var ekstraordinært store i omtalen af Tetrick Wania- en Muscle Hill-lillebroder til Walner – da den som 2-åring vandt forsøg til det svenske Opdrætningsløb i 1.12.8a/1640m og senere vandt Opdrætningsløbet trods en stor galop fra start i 1.13.8a/1640 m – dengang kørt af sin opdrætter og træner, Riina Rekilä.
Præstationerne gav genlyd overalt i travverden, og den tyske storhesteejer Karin-Walter Mommert købte Tetrick Wania for et beløb, der rygtemæssigt var på omkring 3 millioner Euro – eller 22.5 millioner danske kroner!
Men siden sejren i Opdrætningsløbet har der været problemer for Tetrick Wania.
Han startede kun en enkelt gang som 3-åring, hvor han efter et udvendigt løb måtte se sig besejret på Vermo af Corazon Combo.
I slutningen af 2022 blev Tetrick Wania sendt i træning hos Conrad Lugauer på Jägersro, og han startede den for 11 dage siden i et voltestartløb på Jägersro.
Efter en omstart galoperede Tetrick Wania stort, men blev kørt efter feltet og kom hjem i 1.16.1/2180 m, men viste fin fart efter startgaloppen.
I eftermiddag skal 11 Tetrick Wania starte i V75-3 på Solvalla, der er en afdeling i Margaretas Tidiga Unghästserie for 4-årige hingste.
Nu er til op til bevis om to-årsstjernen så at sige er pengene værd – eller ej!
Det er ingen nem opgave Tetrick Wania kommer på fra anden række bag startvognen, men i modsætning til nogle af de på papiret fremtrædende heste, så har han dog den fordel at have løb i kroppen.
Sæsondebuterende 5 Bedazzled Sox (Brillantissime) med Torbjörn Jansson er favorit på 44% foran en anden sæsondebutant, 1 Ante la Rogue (Uncle Lasse) med Ôrjan Kihlström på 17 % . Tetrick Wania er afkrydset på 14%.
Løbet er 7. løb med start klokken 16.58.