TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Skurk eller uskyldig?

af | Nyheder

Retssagen mod den franske toptræner Fabrice Souloy er nu optaget til dom efter to dags forhandlinger i Oslo, men der går nogle uger før vi kender dommen.

Vidste Souloy at det hans italienske dyrlæge foreskrev som behandling for hestene Your Highness, Timone EK, Un Mec d’Heripre og Lionel, og som bl.a. indeholdt Kobolt var i strid med dopingreglementet, eller var Fabrice Souloy uvidende om det?

Fabrice Souloy Arkivfoto

Det er det hhv. den norske og svenske Løbsdomstol nu skal tage stilling til, efter at sagen tirsdag og onsdag blev oprullet i Oslo.

Såvel det norske centralforbund som det svenske indstiller Fabrice Souloy til en udelukkelse for livstid for at kunne træne heste. DNT (det norske centralforbund) vil samtidig have, at Souloy skal have en bøde på 250.000 SEK, mens Svensk Travsport desuden vil have pålagt Souloy forbud mod at komme på en svensk væddeløbsbane i hele hans levetid.

Dette med baggrund i, at man mener at Fabrice Souloy har været vidende om, at det var i strid med dopingreglerne, at hans heste blev behandlet med bl.a. Kobolt.

Hvis de to Løbsdomstole finder, at Fabrice Souloy ikke vidste, at der blev begået noget ulovligt af hesten italienske dyrlæge, så bliver strafudmålingen anderledes.

Så handler det om træneransvar, og så begærer ST en udelukkelse i 12 måneder og en bøde på 1 million SEK, mens DNT vil have to års udelukkelse og 1 million NOK i bøde.