TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Skulle Viola Toft have været diskvalificeret?

af | Nyheder

Burde eftermiddagens overraskende vinder Viola Toft med Lars Munk på Jydsk Væddeløbsbane have været diskvalificeret for træning i opløbet? – Det mener mange på de sociale medier – men dommerkomiteen er af en anden opfattelse.

Ind i opløbet i 4. løb på Jydsk Væddeløbsbane sker en episode, der efterfølgende er blevet debatteret meget på de sociale medier.

Udvendigt angriber Viola Toft med Lars Munk og trækker tilsyneladende ned i banen og trænger dermed Bosse Game med Christina Olsson.

Lidt senere får Bosse Game angrebsplads og er blot en halv længde efter Viola Toft i mål.

-Vi var opmærksom på episoden, men vurderede at der blev plads til Christina Olsson til at køre fremad, selv om Lars Munk trak lidt ned i banen i begyndelsen af opløbet, siger overdommer Bent Koch til travservice.

-Der blev nemlig angrebsplads til Christina Olsson, idet Pernille Bye Hansen med Baron Westwood, der lå foran, trak ned i banen. Det har hun fået en bøde for ligesom Lars Munk har fået en bøde, siger Bent Koch videre.

-Havde dette ikke været tilfældet, så kunne vi for første gang skulle bruge deklasseringsreglen, men det var altså ikke nødvendigt, slutter Bent Koch