TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Skjult form på sæsondebutanter

af | Nyheder

Aalborg-træneren Gordon Dahl gæster i eftermiddag Lunden med tre heste, som Steen Juul skal køre -to af dem har topchancer, men deres seneste præstationer fremgår ikke noget steds!

Our Brodde kommer fra rutineløb i Aalborg, hvor den præsterede 1.17.8/2140 m.
Foto Hesselborg Foto

I såvel Bet25-programmet som i Lundens baneprogram er Manhattan Trot som Our Brodde tippet som vinder i hhv. 1. og 2. løb.

Og det tegner da også til at de to svenskfødte sæsondebutanter kan indlede sæsonen med sejr – ikke blot på baggrund af de præstationer, de leverede i fjor, men i højere grad af det de den 15. marts præsterede i et rutineløb på hjemmebanen i Aalborg.

Her vandt Our Brodde med Gordon Dahl let i 1.17.8/2140 m, mens Manhattan Trot med Trine Austevoll var nummer fire i 1.18.7/2140 m.

Men som det er i dansk travsport – så registreres præstationer i rutineløb ikke.

Sådan har det været i mange år og argumentet for ikke at registrere rutineløbsresultater skulle være, at disse resultater ikke nødvendigvis var retvisende for hestens kapacitet.

Underforstået at en træner måske ville teste noget nyt udstyr på hesten, der ikke faldt godt ud, og der dermed ville der komme en negativ linje i resultatrækken.

Men kunne man ikke leve med det?

I forvejen er kravene til godkendelse i et prøveløb jo langt fra det der kræves for at kunne begå sig i løbene.

En 3-åring på Lunden skal kunne bedre end 1.23 for at kunne godkendes – ja, men nulklassen vindes jo normalt bedre end 1.20!

Afskaf rutineløbene og lad trænere, der ønsker at give deres heste en ekstra udblæsning starte dem i et Prøveløb – så bliver alle præstationer registreret.

Hvad der jo i høj grad må siges at være en nyttig spilleroplysning.

Hovedløbet på Lunden i eftermiddag er det traditionsrige Otto Hallings Mindeløb for hurtigklassen.

Det køres til minde om en af Lundens stærke formænd, Otto Halling, der bl.a. stod i spidsen, da banen gik fra højre- til venstrekørsel og man byggede den store tribunebygning.

I gamle dage var Otto Hallings Mindeløb en løbsserie over tre løbsdage i januar/februar – nu er det et enkelt løb, som desværre ikke har den store appel til trænere og hesteejere.

Blot fem heste er tilmeldt og to af dem er vel tigget med, men de er til gengæld sikre på at få enten 3.750 kroner eller 2.500 kroner i præmier.

Link til Bet25.-programmet – klik her