TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Skive Trav: Hård kamp om championatet

af | Nyheder

Med tre løbsdage tilbage er intet afgjort i kampen om trænerchampionatet, hvor såvel Birger Jørgensen som Rene Kjær begge har 23 sejre.

En ting ligger fast!

Det bliver ikke sidste års champion på Skive Trav, Jeppe Juel, der vinder trænerchampionatet på banen i år.

Jeppe Juel er sat af i championatskampen med 14 sejre – i fjor blev han champion med 26 sejre.

Jeppe Juel er 9 sejre efter Birger Jørgensen og Rene Kjær, der begge har vundet 23 sejre – Birger Jørgensen har flest andenpladser – nemlig 21 og er dermed førende.

Pudsigt nok har Birger Jørgensen inden eftermiddagens løb startet lige så mange gange i år – 126 – som han gjorde hele sidste år.

Da vandt også 23 sejre.

I eftermiddag starter Birger Jørgensen i fire løb, mens Rene Kjær har fem køreture.

Ingen af dem har oplagte vinderchancer, men af de to har Birger Jørgensen nok de bedste køreture.

Også hos jockeyerne er kampen tæt, idet både Nicklas Korfitsen og Kenneth Andersen hver har 3 sejre.

Nicklas Korfitsen har efter afbud fra hans arbejdsgiver Bo Westergaard fire køreture i eftermiddag og er ikke uden vinderchancer.

Dennis Kristiansen har her i efteråret fået gang i sejrene og er tilbage i spidsen hos amatørerne – Dennis Kristiansen er førende med 9 sejre foran Per Ryberg med 8 sejre.

Montéchampionatet ser ud til at ende hos Michelle Mønster, og så er der fortsat spænding om Årets Hest.

Vivo Torkdahl har gode chancer for at sikre sig titlen – den er inden årets sidste tre løbsdage på en andenplads bag afdøde Elvis Shadow.

Elvis Shadow har én andenplads mere end Vivo Torkdahl – de har begge 4 sejre og har begge 2 tredjepladser.

Man kan dog ikke udelukke at en helt tredje hest kan løbet med titlen og de 10.000 kroner der følger med.

Poeten Blåbjerg, Freja Lund og Brogård har alle tre sejre.

Rene Kjær har hos Derby25 følgende tips til løbene – klik her

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her