TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Skive-rekordholder på auktion i USA

af | 28. jun 2018 | Nyheder

Husker du Tuonoblu Rex, der i 2015 vandt Pay Dirts Mindeløb på Skive Trav i 1.13.9a/2100 m – en banerekord, der fortsat er gældende. Nu sælges Tuonoblu Rex på auktion i USA.

Tuonoblu Rex ved sejren i Pay Dirts Mindeløb 2015 Foto Flemming Andersen

Efter en fin karriere som 3-og 4-åring i Europa, hvor Tuonoblu Rex udover Pay Dirts Mindeløb også vandt Ulf Thoresens Memorial, blev den i fjor sendt i træning i USA hos Judy Miller.

Tuonoblu Rex startede 8 gange i 2017, vandt fire sejre og satte vinderrekord 1.09.0. Den tjente 47.200 dollars.

I år har den blot startet to gange – begge gange i højt doterede løb for den amerikanske hurtigklasse.

Efter en andenplads i en Qualifier i 1.10.6, sæsondebuterede Tuonoblu Rex  i  Cutler Memorial på The Meadowlands, hvor den blev nummer seks og senest har Tuonoblu Rex startet på Harrahs Chester i Max Lee Memorial, hvor den blev uplaceret.

Nu er den tilmeldt en auktion på The Meadowlands den 15. juli.

Her kommer i alt 126 heste under hammeren – fortrinsvis pacere.

Tuonoblu Rex ved sejr på The Meadowlands i fjor. Lisa Photo

Se en oversigt over de anmeldte heste – klik her