TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Skive-heste til Hamburg

af | 13. jun 2014 | Nyheder

Ikke færre end seks Skive-heste drager på søndag til Hamburg, hvor Politiken og Having Said That starter i hovedløbet,   Bild Hamburg Pokal over 1680 meter og med en samlet præmiesum på 30.000 Euro

Politiken fra spor 1 i Bild Hamburg Pokal på søndag.

Politiken fra spor 1 i Bild Hamburg Pokal på søndag.

Politiken, der senest galoperede i kamp om føringen med I’m the Answer på Åby Travet, har trukket spor i søndagens opgør i Hamburg, mens Having Said That har fået spor 9.

Morten Friis sidder bag Politiken, mens Christian Lindhardt overlader linerne bag Having Said That til Berlins championkusk, Torsten Tietz.

Der kommer 11 heste til start  –  heriblandt I Won’t Dance med Joachim Løvgren, der senest satte svensk- og banerekord, men også verdensrekord på Kalmar med 1.11.6/1660 meter volte!

Løvgren har startet Angus Hall-sønnen to gange, og hver gang er det blevet til sejr. Parret går derfor til start på søndag i Hamburg som favorit.

En anden hest, der vil tale med om sejren er den hollandske Aida Boko med Robin Bakker, der senest var nummer to på Solvalla i Stoeliten-   slået med kort hoved af Dileva Käll. Begge fik noteret 1.10.5.

Danske Michael Larsen starter sin reklamehest, Banks, der er ubesejret på Bahrenfeld-banen i ni starter, men som her kommer på sit livs opgave.

Banerekorden på Bahrenfeld-banen er på 1.11.6 – bliver den slået på søndag?

Udover Politiken starter Morten Friis også Daniel Newport, Tip Chip, Pippi Reerstrup og Wonder Flame.

Du kan se baneprogrammet på dette link – klik her