TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Skive – Generalforsamling i ro og mag

af | Nyheder

I fjor var det turbulent – i år er der faldet ro på, og den ordinære generalforsamling i Skive Trav forløb stille og roligt – også selv om regnskabet havde røde tal.

Regnskabet bar præg af nogle dispositioner til et samlet beløb på 539.000 kroner som den kontroversielle baneleder, Jan Nørbjerg havde iværksat i hans korte ansættelse, der endte med en bortvisning.

Skive Travs nye ledelse har været dygtig til at tegne nye sponsorater.

-Vi har lavet en meromsætning på over 1 million kroner, og det bedste er, at det er mindst 2-rige kontrakter vi har indgået, siger formanden Mogens Bek.

På trods af Jan Nørbjergs dispositioner, stigende energipriser og Corona-situationen holdt underskuddet sig nede på 457.000 kroner.

-I det budget vi har lavet for i år, regner vi med et lille beskedent overskud, siger Mogens Bek videre,

Mogens Bek blev i øvrigt genvalg til bestyrelsen sammen med Frank Kjelde.

Skive Trav er også godt rustet til fremtiden og de krav, der bl.a. er opstillet til projektet, Sikre Baner (Siba).

-Vores bane er indhegnet – vi mangler faktisk bare to porte – så opfylder vi kravene. Vi har jo allerede et nødspor, vores lysanlæg er opgraderet og der er nedlagt fiberkabler, så vi kan afvikle en løbsdag i lighed med de svenske baner og have positioneringssystem på hestene, siger Mogens Bek.

Bestyrelsen på Skive Trav har følgende medlemmer: Mogens Bek, Frank Kjelde, Peter Friis Pedersen, Knud Mønster og Katrine Melgaard Olesen.