TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Skive: Årets første 2-årsløb

af | 19. aug 2026 | Nyheder

I eftermiddag køres årets første løb for 2-åringer på en dansk travbane – fem heste er til start.

I tredje forsøg lykkedes det at samle fem heste til start i et 2 års løb.

Forinden har man måtte opgive at afvikle 2-årsløb på såvel Lunden som på Fyens Væddeløbsbane.

Tre af de fem heste er lokale, men favoritten kommer fra Aalborg.

Ninjago med Flemming Jensen er favorit i årets første løb for 2.åringer. Foto Hesselborg Foto

Det er 3 Ninjago (Maharajah – I Want it All) med sin træner Flemming Jensen, der i Aalborg er godkendt i 1.20.0/2160 m den 29. juli.

Ninjago, der ejes af Højgård Holding ApS og Hjallerup Hestepension var fremstillet på Aalborg-auktionen (Danish Yearling Sale) i fjor, hvor den blev købt tilbage for 220.000 kroner af opdrætteren Sarah Bäckman, men altså siden solgt til de nuværende ejere.

Et andet Maharajah-afkom i feltet er 1 Nonaynevernomore, der har tophoppen Nobodybeatsthebeat som mor og dermed lillesøster til topheste som Kungfufighting, Howlingatthemoon, Dontpaytheferryman m.fl.

Peter Rudbeck træner Nonaynevernomore, der køres af Jan Dahlgaard, der godkendte den let i 1.23.7/2020 m i Skive.

De tre øvrige 2-åringer, der er til start er:

2 Newsixstone (Six Pack – Hello Stone) – Birger Jørgensen – Christian Lindhardt – gdk. 1.22.4/2000 m

4 Nilsson (Fabulous Wood – Bikini) – Jeppe Juel – gdk. 1.20.4/2160 m

5 Naughty Cash (Italiano Vero – Biche du Donjon) – Knud Mønster – gdk. 1.24,0g/2160 m.

Skive Trav er ugens værter for V65-spillet, hvor der er en overført pulje på 118.443 kroner.

Selv om felterne kunne være større, så ligner det faktisk ikke en gange-kupon – dagens største favorit når dette skrives findes i 2. afdeling 1 Therese Udsen med Magnus M. Nielsen – spillet på 61%.

Rene Kjær er til start i Skive og har stor tiltro til en af sine køreture – se hvem det er på Bet25 – klik her