TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Skal Trixton have ny kusk?

af | Nyheder

Jimmy Takter er havnet i et mindre uvejr efter sin kørsel i hoppeløbet Delvin Miller Memorial i lørdags på The Meadowlands – og det kan betyde, at han ikke må køre en af favoritterne i The Hambletonian Stake – Trixton.

Trixton med Jimmy Takter.

Trixton med Jimmy Takter.

I Delvin Miller Memorial kørte Jimmy Takter Scream and Shout, der under løbet lå i dødens – udvendigt på storfavoritten, Designed to Be, mens Takters anden repræsentant i løbet, Shake it Cerry var førende.

Designed to Be fik først angrebsplads, da Scream and Shout blev træt i opløbssvinget, og Designed to Be nåede frem til en tredjeplads.

Nu anklages Takter for med vilje ikke at have kørt sin egen chance med Scream and Shout, men udelukkende kørt for at holde Designed to Be inde, så hans anden hest i løbet, Shake it Cerry kunne få en fordel.

Tempoet på anden quarter (400 m) var kun 30.1 – 1.15.1 – og det er her, man mener, at Takter skulle have kørt fremad i stedet for at blive liggende udvendigt på Designed to Be.

På fredag skal Dommerne på The Meadowlands afgøre sagen, og hvis Takter findes skyldig i  bevidst at have kørt på Designed to Be, overvejer Jeff Gural, der leder The Meadowlands, at ændre løbsreglementet, således at ingen kusk må køre mod en hel eller delejet hest i et løb.

Det får betydning for Jimmy Takter og Trixton.

Takter har kørt Trixton i alle dens løb, da den store Muscle Hill-søn er vanskelig.

Den ejes af af Brixton Chemicals (Stall Zet) og Christina Takter, men Christina Takter – Jimmys hustru – er også medejer af Hambletonian- favoritten Father Patrick.

Og så vil den – måske – nye regel træde i kraft.

Du kan se lørdagens løb på dette link – klik her – Jimmy Takter kører i hvid og grøn dragt fra spor tre