TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sisley overraskende V5-spillerne

af | Nyheder

Det lykkedes kun for 10 spillere at finde frem til den rigtige V5-kombination på Charlottenlund Travbane onsdag eftermiddag, og det var i høj grad Sisley med Rene Jonassens, der var årsag til det.

Sisley med Rene Jonassen sender mange V5-kuponer ud i mørket, da de vinder 2, afdeling sikkert

Sisley med Rene Jonassen sender mange V5-kuponer ud i mørket, da de vinder 2, afdeling sikkert

 

Ikke mange havde troet at Sisley (Dream Vacation) og Rene Jonassen og blot tre ekvipager var spilet mindre i løbet.

Undervejs var der da heller ikke noget, der lignede sejr til Sisley, der sad i femte par indvendigt.

Foran var der Sjango Cross med Birger Jørgensen og Ozzy Rex med Nicolaj Andersen, der gav tonen a, og midt i opløbet så det ud til at den tapre Ozzy Rex, der havde ligget i dødens skulle tage stikket hjem.

Udvendigt dukkede Sisley op, og hun kom meget stærkt,

Ja, så stærkt, at hvad der ellers lignede en sikker ser til Ozzy Rex. Nu blev forvandlet til en andenplads mens Sisley skød frem ude i banen til sikker sejr i 1.15.9a/2000 m til odds 32,34 Ozzy Rex var faktisk en endnu større overraskelse, idet den var spillet til odds 44,50!

Af de 3.578 systemer, der havde afkrydset den sikre vinder af 1, afdeling, Dekadent K (Frække Frederik) med Steen Juul, havde kun 77 kryds ud for Sisley.

Sisley bærer meget travhistorie på sig. Den ejes nemlig af ægteparret Ellis og Helge Rasmussen samt deres søn, Jan.

Ellis er datter af den gamle championtræner Gerhard Pedersen, og Helge Rasmussen efterfulgte svigerfaderen i stalden til venstre ved indkørslen til staldterrænnet fra løbsbanen.

Jan Rasmussen kan jeg ikke mindes at have set køre løb, men han er i hvert fald fast gæst på Charlottenlund Travbane og følger travsporten generelt meget tæt.

Efter Sisley vandt Birger Jørgensen de to næste afdelinger –  først med Frantz Praem-trænede Solo (Great Challenger), der vandt ganske nemt og siden med egentrænede Indian Simmer (Juliano Star), der på trods af trænerens opfattelse om, at den var på vej ud af form, vandt overlegent!

Trods et udvendigt løb er Staro Haley med Kasper K Andersen stærkest i opløbet og vinder foran Super Vategaard med Jørgen Sjunnesson

Trods et udvendigt løb er Staro Haley med Kasper K Andersen stærkest i opløbet og vinder foran Super Vategaard med Jørgen Sjunnesson

Inden sidste afdeling levede 38 systemer, og her var der kamp til stregen.

Super Vategaard med Jørgen Sjunnesson var førende og havde Staro Haley (Conway Hall) med Kasper K Andersen udvendigt på sig. I opløbet viste det sig at Staro Haley – trods den hårde rejse –  havde de fleste kræfter, og den vandt kort, men sikkert.

10 systemer havde kryds ved Staro Haley, og de fik hver 47.866 kroner.

Havde Super Vategaard holdt hjem til sejr, så havde der været 13 systemer med 5 rigtige, der hver havde fået 36.851 kroner.

Eftermiddagens hurtigste vinder var den svenske Wiss Shadow (Goetmals Wood) med Peter Ingves, der vandt sikkert i 1.11.7a/1600 m foran længe førende Mystic Flame med Michael Holmer i 1.12.0. Rina Chen Hai sluttede fint af for Christian Lindhardt til tredjepladsen i 1.12.1, mens Sunbeam med Nicolaj Andersen blev nummer fire i 1.12.4.