TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sir Diamond kæmpede som en løve

af | 10. nov 2016 | Nyheder

Kaj Westergaard-trænede Sir Diamond var storfavorit til sejren på Bjerke onsdag aften, hvor norske Tom Erik Solberg sad bag den flinke traver. Sejren kom i hus, men det blev meget spændende!

1609 m auto er en distance, der passer Trophy Catch-sønnen Sir Diamond fortrinligt, og med startspor 1 kunne den tage spids for den norske topkusk Tom Erik Solberg.

Parret var spillet ned til 14:10 og efter 1.11.3/500 m og 1.13.0/1000 m nærmede Sir Diamond sig opløbssvinget.

Her fik den selskab udvendigt af Dancelli med Olav Mikkelborg, spillet til 88:10.

Dancelli pressede og pressede og ind i opløbet fik den overtaget.

Sir Diamond syntes slået, men på de sidste 75 meter fik Tom Erik Solberg hentet flere kræfter ud af Sir Diamond, der kæmpede sig tilbage og ved målpassage var den danske traver først.

Sir Diamond kæmpede sig tilbage og vandt foran Dancelli og Reveleer

Sir Diamond kæmpede sig tilbage og vandt foran Dancelli og Reveleer

Sir Diamond vandt sæsonens femte sejr i 1.13.1a/1609 m – præmie 24.000 NOK.

En anden dansk traver, men i norsk eje, vandt også en fin sejr efter at have leveret en stærk indsats.

Det var Valokaja Hindø (Great Challenger) med unge Magnus Teien Gundersen, der fra dødens på Jet Voice stred sig forbi til slut til sejr i 1.13.8a/2100 m – præmie 24.000 NOK.

Det var 7. sejr i denne sæson til Valokaja Hindø, og det er i alt blevet til 570.133 NOK.

Valokaja Hindø vandt sin 7. sejr i træk.

Valokaja Hindø vandt sin 7. sejr i træk.

Endnu et Great Challenger-afkom vandt denne aften på Bjerke.

Det var den 4-årige hingst Spicy Challenger, der kunne tage sin fjerde i i ottende start i 1.15.8a/2100 m – præmie 24.000 NOK. Tom Erik Solberg sad i sulkyen.