I eftermiddag kan fem kuske på Skive Trav kvalificere sig til finalen i Golden Cup, den 3. december på Fyens Væddeløbsbane.
Eftermiddagens bedst betalte løb på Skive Trav er 5. løb, der er semifinale i Golden Cup-serien for travkuske.

Simoni’s Natural med Rene Kjær er en god vinderchance på Skive Trav,
De fem bedstplacerede går direkte til finalen den 3. december i Odense, mens de fem andre må prøve igen næste onsdag på NKi Racing Arena i Aalborg.
I eftermiddag er der lagt op til et spændende løb i Skive. Vinder Simoni’s Natural med Rene Kjær eller kan Rattigan med Knud Mønster gentage den sikre sejr på Fyens Væddeløbsbane?
Til banens hjemmeside siger Knud Mønster, at han tror på en god chance med Rattigan, der vil være bedre med løbet i Odense i kroppen, men Simoni’s Natural kan blive svær at slå, hvis den får spids.
Der er gode penge på spil i løbet – til vinderens ejer er der 37.500 kroner, mens kusken – ud over sine kuskeprocenter – vinder 10.000 kroner.
Skive Trav har i alt 9 løb på programmet.
På banens hjemmeside har Henrik Dyhrberg indhentet kommentarer fra nogle af eftermiddagens kuske – klik her
Og baneprogrammet kan downloades fra dette link – klik her