TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sikker sejr til Thomsens Mulberry på Åby

af | Nyheder

Da Henrik Thomsen var optaget af løb på hjemmebanen, havde han sendt to heste til Åby – bedst gik det for Mulberry med Svend Dyhrberg. Også sejr til Ken Ecce, der desuden måtte indkassere en udelukkelse.

Mulberry med Svend Dyhrberg vinder sikkert

Efter en langsom indledning sendte Svend Dyhrberg Mulberry frem i angreb fra bagfeltet efter 500 meters kørsel og fandt plads i vinderhullet bag førende Fluttershy AF med Stefan Persson.

Her blev Dyhrberg til der manglede 250 meter, hvor han vandt angrebsplads og sendte Mulberry frem.

Maharajah-sønnen kunne glide let til spids og sejrede sikkert i 1.16.3/2640 m – præmie 30.000 SEK.

Henrik Thomsen havde også Blazing Star til start på Åby – den kørte Ken Ecce ind på en sjetteplads i 1.15.9a/2140 m – præmie 5.000 SEK.

Ken Ecces drivning på Blazing Star syntes dommerne dog ikke om, og Ken Ecce fik tre dages udelukkelse – fra den 27. oktober – 29. oktober.

Ken Ecce vandt med italienske Baaria Ama

Senere på aftenen vandt Ken Ecce med Magnus Dahlén-trænede Baaria Ama – en italiensk født 5-årig Varenne-datter, der noteredes for 1.12.4a/1640 m -præmie 30.000 SEK.