TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sikker sejr til Falsigs nye stjernefrø

af | Nyheder

Dansk/svenske Bo Falsig kom også på vinderpladsen i aftes på Åby Travet, hvor han vandt 1. løb med Ready Express-datteren Ultra Violet.

-Har du ikke glemt at se, hvem der vandt 1. løb, lød det i mobilen en halv times tid efter historien om Flemming Jensens sejr og øvrige danske resultater på Åby Travet torsdag aften var lagt ud på travservice.

I 1. løb startede Bo Falsig for tredje gang Ultra Violet (Readly Express), som han kørte til spids efter 500 meter og siden vandt parret helt efter behag i 1.14.5a/2140 m.

-Det er en hest, som jeg har meget store forventningerne til, men jeg har taget hende meget rolig, for hun er en temperamentsfuld dame, siger Bo Falsig om den røde hoppe, der med 575.000 SEK var den næstdyreste hest og dyreste hoppe på kriterie-auktionen 2018.

-Det var dejligt at køre først over stregen igen, for det er for at sige det mildt ikke gået for godt i år, men hende her tror jeg meget på, og så har jeg også andre lovende ungheste i stalden,  så jeg kommer igen, siger Bo Falsig.

Ultra Violet som den så ud som åring.