I eftermiddag skal 2-årige Hit the Road Jack i prøveløb på Racing Arena Aalborg, og den har en spændende afstamning at leve op til.
Med blot otte afkom – heraf de seks ældre end to år – og to millionærer, en Hoppe Derbyvinder og de fem ud af seks afkom til start – har svenskfødte Västerbo Prestige vist sig at være en fantastisk avlshingst.
Historien om Västerbo Prestige har været fortalt flere gange – den er jo fader til afkom som Aron the Baron, Empire, Eenymeenyminymoe, Awesome Annie etc., men nu lakker det mod enden.
De to sidste afkom efter Västerbo Prestige er 2-åringerne Holly Go Lightly, en hoppe, der er solgt til den store franske hesteejer, Hunter Valley og er i træning hos Tomas Malmqvist i Frankrig og Hit the Road Jack en hingst – og den sidstfødte, der ejes af Morten Staal og er i træning hos Bo Westergaard, der i eftermiddag starter den i Prøveløb på Racing Arena Aalborg.
-Hit the Road Jack er en tiltalende hest – den er ikke så stor, men den har en god motor, siger Bo Westergaard om 2-åringen, som Westergaard forventer kommer til start senere på året.
Moder til Hit the Road Jack er den italienske hoppe Udora Jet, der er med afstamningen Pine Chip – Toby’s Taxi er helsøster til tophoppen Ilaria Jet 1.11.2 – 1 mio. Euro.
Ilaria Jet er moder til bl.a. Tony Gio (Varenne) 1.10.4 – 1.050.000 Euro og Victor Gio (Ready Cash) 1.10.6 – 147.970 Euro.
Racing Arena Aalborg har løb fra klokken 17.00 og der er otte løb på programmet.
Rene Kjær har på Derby25 følgende tips til løbene – klik her
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her
