TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sidste start

af | Nyheder

Belle Ami Butcher gør i morgen på Sørlandet Travpark sin sidste start og går herefter i avlen.

-Hun er solgt til Stutteri Shadow, fortæller Frantz Praëm.

Belle Ami Butcher er opdrættet og ejet af Frantz Praëms svigermor, Susan Christensen, som har haft stor fornøjelse af Timoko-hoppen, der inden lørdagens start – hvor hun køres af Vidar Hop – har vundet syv sejre og 173.000 kroner i 70 starter.

-Første partner i avlen bliver Dominion Beach, oplyser Niels Jørgen Jensen, Stutteri Shadow.

Familien Christensen/Praëm har også Date Night (Weingartner) til start på Sørlandet med Eirik Høitomt i sulkyen.

Date Night kommer med to sejre i træk og har i det hele taget gjort det rigtig flot siden ankomsten til Norge med foreløbig fire sejre og tre tredjepladser i syv starter.