TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sidste løbsdag på Falster?

af | 10. dec 2015 | Nyheder

Hvis ikke politikerne på Christiansborg overdrager totalisatorspillet til hestevæddeløbssporten, så er det sidste løbsdag, der afvikles på Nykøbing F Travbane (Carcenter Racetrack) i aften.

Trav. og galopsporten i Danmark er hårdt trængt.

Det ved alle, der læser denne side.

Er det historiens sidste travløb, der køres på Nykøbing F Trav i aften?

Er det historiens sidste travløb, der køres på Nykøbing F Trav i aften?

I flere uger har sporten ventet på en redningskrans, som vi troede ville være en let opgave for en borgerlig regering med Venstre i spidsen, at gennemføre.

Flere hundrede familier rundt om i Danmark aner ikke om de har et job efter Nytår, hvor tre væddeløbsbaner står til at lukke som følge af det Idrætsforlig, som Kulturminister Marianne Jelved fik gennemført for et år siden.

Det beskærer – uden rimelighed – trav- og galopsportens budget med op til 30 millioner kroner.

Det håb, man har inden for trav- og galopsporten, er atter at få totalisatorspillet tilbage i eget regi.

Her har det historisk været, men blev i 2000 overdraget til Danske Spil (Dansk Tipstjeneste) fordi politikerne frygtede, at hvis man gav hestesportens spilleselskab, DanToto lov til at udbyde V75 på det danske marked, så ville det være en alvorlig konkurrent til guldægget, Lotto.

Det har senere markedsundersøgelser så vist, at det ville det ikke!

Der har været mange positive udmeldinger fra Christiansborg året igennem omkring en tilbagelevering af totalisatorspillet til trav og galopsporten.

Men endnu er der altså intet sket!

Der kan være noget juristeri, det tager tid at få redt ud – men lad os da nu få den klare politiske udmelding.

Ja, I får totalisatorspillet tilbage!

Og for min skyld må det gerne være i et selskab, hvor Staten fortsat har en ejerandel.

Men lad os nu komme videre.

Giv ro inden for en sport og avl, der er højt anerkendt på verdensplan!

I aften afvikler travbanen på Falster årets sidste væddeløbsprogram.

Lad det ikke være det absolut sidste i banens næsten 50 årige historie.

Kom nu Haarder og Co. med den besked vi venter!!