Mandag den 23. marts udløber anmeldelsesfristen til Aalborg Auktionsløb 2015, der skal køres lørdag den 19. september med en forventet samlet præmiesum på 130.000 kroner.
Alle 2-åringer, der i fjor var anmeldt og fremstillet på Aalborg-auktionen kan anmeldes til løbet.
Der er to forfeits, hver på 500 kroner og ved startmelding skal der betales 2.000 kroner.
Den forventede samlede præmiesum er på 130.000 kroner, der fordeles til de otte første heste over mål.
Løbet gennemføres med blot fire startmeldte heste.
I fjor blev det første Auktionsløb kørt, og det blev vundet af Angelina (ENS Snapshot) med Jeppe Juel i 117.5a/2100 m.
Anmeldelse skal ske til Sport og Udvikling på 86 15 99 30 eller kp@travsek.dk inden mandag klokken 15.00.
I skrivende stund er 19 2-åringer allerede anmeldte.