TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sidste chance for at tjene 10% på Face Time Bourbon

af | Nyheder

Face Time Bourbon med Eric Raffin går i eftermiddag til start som skyhøj favorit i Prix de Selection, og det forventes at den bliver spillet ned, så PMU må give garantiodds 1,10 i både Vinder og Plads. Men den garanti er ved at udløbe!

Storspillere elsker stabile heste som Face Time Bourbon, der næsten er som at have penge i banen.

Pt. dog med den forskel, at du kan tjene penge på face Time Bourbon, men skal – hvis du har penge nok – betale for at have et indestående i banken.

I eftermiddag er der med stor sandsynlighed 10% at tjene på Face Time Bourbon i Vinder eller Pladsspillet.

Odds 1,10 garanterer det franske spilleselskab som et minimumodds i samtlige løb man udbyder spil til i egne puljer.

Dette garantiodds medfører ofte, at der spilles sekscifrede beløb – i Euro – på favoritheste, og det giver selvsagt ikke overskud til spilleselskabet.

Efter at have haft denne 10% garanti i mange år har PMU nu besluttet at sætte garantien ned, og det sker med virkning fra 1. april.

Efter den dato bliver garantiodds hos PMU på 1.05 på Vinder og Plads.

I eftermiddag kan det blive sidste gang man kan få et garantiodds på 1.10 på Face Time Bourbon, når den skal forsøge at vinde Prix de Selection for tredje gang.

På papiret ser det ikke ud til at skulle kunne gå galt, men vi er jo før blevet overrasket i et væddeløb.

Prix de Selection er 6. løb på Vincennes og køres klokken 16.45.

Og garantioddset på 1.10 i franske løb gælder selvfølgelig også for spil foretaget her i Danmark ved enten DanToto eller Derby25.