Blandt tirsdagens vinder på Jägersro var den danske 4-åring Federer – opkaldt efter legendariske Roger Federer, der har vundet Wimbledon-turneringen ikke færre end otte gange!
Federer, der trænes af Mifsud Larson, har fundet melodien i år, og tirsdag aften vandt den 4-årige vallak efter Yarrah Boko – No Sugar Please for tredje gang i år i blot fem starter.
Mifsud Larson bragte Federer til sikker sejr i 1.12.0a/1640 m – en notering, der gør Federer til den danske F-årgangs hidtil hurtigste hingst/vallak – pigerne er hurtigere med Fascination 1.10.2 og Flower Dust 1.11.8.
Federer var lige så overlegen, som den tennisspiller han er opkaldt efter, har været og sejrede med 10 længder til nummer to!
Vinderodds var 10.72!
Federer, der ikke er anmeldt til Dansk Trav Derby, har nu startet 14 gange, vundet 3 sejre og tjent i alt 143.000 SEK.
Han blev solgt på Derbyauktionen 2018 af opdrætteren Ole Haubro for 40.000 kr.
Moderen, No Sugar Please, ejes nu af Stutteri Hancock, og Federer er eneste startende afkom af de tre hun har haft. Første afkom, No Mercy (NO) døde som 3-åring, derefter er der Federer