TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Sekundære danske placeringer i Norge

af | 18. sep 2016 | Nyheder

Den største løbsdag nogensinde i Norge er i fuld gang, og det er allerede blevet til ganske pæne dansk-relaterede præstationer og præmier.

Løbsdagen blev indledt med Norsk Kriterium for Hopper, og her var Peter Jensen-trænede N.Y. Diamonds In The Sky næstfavorit. Kusken Geir Mikkelsen troede klart på sin hest og skiftede med 1200 meter positionen i andet par udvendigt ud med dødens på favoritten Nice Eleven L. Sidste sving rundt lignede Peter Jensen-hesten en vinder, men de to favoritter kunne ikke svare for da bagvedkommende oddsbomber Clementine F F (Revenue) og Rebella Mystic L. Sidstnævnte galopperede dog i mål, og dermed kunne N.Y. Diamonds In The Sky hente andenpladsen til en værdi af 187.500 NOK.

38-oddseren Clementine F F var bedst via 1.14,1a for de 2100 meter og til en værdi af 325.000 NOK. Se målfoto her:

MĂĄlfoto

Der var en del dansk i eftermiddagens stayerløb, og slutteligt var det da også en danskfødt hest, der krydsede målstregen først. Knud Mønster var kort førende bag Get On Up, men afgav efter 1000 meter til Tooltime (Carmody Lobell). Tom Erik Solberg bag den førende skruede successivt farten op og gjorde det dermed for svært for bl.a. toptillægshesten Montdore fra Robert Berghs træningskvarter.

Get On Up lignede en hest med en del i behold fra vinderhullet i sidste sving, men hentede en maksimal fjerdeplads til en værdi af 12.000 NOK, mens vindende Tooltime fik 100.000 NOK for sejren og dermed passerede den halve million i norske kroner i samlet indtjening. Se målfoto her:

MĂĄlfoto

Der var reelle forventninger stillet til Repay Merci, der for Knud Mønster skulle dyste i næstbedste klasse for dagen, men det meste blev forkert for den speedige hest. Ganske vist sad parret fint til i tredje par udvendigt undervejs, men tempoet var yderste behersket for klassen via 1.15,3 for kilometeren og med svenskefødte Ivar Sånna (Super Arnie) som totalt styrende.

Mønster måtte afsted med 500 meter til mål, men Ivar Sånna og Jomar Blekkan stak afsted på lette fjed og var aldeles overlegen. Rent faktisk rakte Blekkan armen i vejret til sejrsgestus med 100 meter til mål.

Repay Merci tog ikke alvor noget ind og sluttede sjette over mĂĄl.