TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Seks Gocciadoro-heste i det italienske derby

af | Nyheder

På søndag køres det italienske travderby på Capannelle-banen uden for Rom – 14 heste er til start og heraf de ikke færre end seks trænet af Alessandro Gocciadoro.

”Gul mand” Alessandro Gocciadoro dominerer i italiensk travsport i disse år, men selv han har trænet to af derbyvinderne inden for de sidste tre år, har han endnu sin første kuskesejr til gode i løbet.

Af de seks heste, som Gocciadoro træner og som har kvalificeret sig til start i det 93. Derby Italiano på søndag i Rom, har han valgt at køre Bepi Bi (Donato Hanover) som han har kørt to gange og vundet med hver gang. Først på sprint overlegent i 1.11.5a/1600 m og siden en Derbyprøve i 1.13.5a/2100 m.

Til at køre nogle af sine andre heste i løbet har Gocciadoro hentet såvel Ôrjan Kihlström som Björn Goop til Italien, mens Timo Nurmos har engageret italienske Antonio di Nardo til at køre sin repræsentant, Bolero Gar.

Den samlede præmiesum i løbet er på 847.000 Euro og som altid i italienske løb omfatter dette løb også opdrætterpræmier.

Førstepræmien i derbyet er 354.200 Euro.

Startlisten ser således ud:

1 Blackflash Bar (Oropuro Bar) – Santo Mollo – F Barelli

2 Bubble Effe (Nesta Effe) – Ôrjan Kihlström – Alessandro Gocciadoro

3 Boltigeur Erre (Voltigeur de Myrt) – Giampaolo Minnucci – Alessandro Gocciadoro

4 Babirussa Jet (Pine Chip) – Björn Goop – Alessandro Gocciadoro

5 Barbaresco Grif (Conway Hall) – Enrico Bellei – Holger Ehlert

6 Bepi Bi (Donato Hanover) – Alessandro Gocciadoro

7 Bonjovi MMG (Ganymede) – V. P. Dell’Annunziata – M. Compagno

8 Baresi Effe (Leben RL) – Federico Esposito – Alessandro Gocciadoro

9 Belzebu Jet (Wishing Stone) – V. Luongo – M. Finetti

10 Bolero Gar (Varenne)- Antonio di Nardo – Timo Nurmos

11Barolo Roc (Filipp Roc) -F. Rocca – F. Barelli

12 Bigbusiness Arc (Varenne) – Roberto Andreghetti – Alessandro Gocciadoro

13 Bengurion Jet (Maharajah) – Marco Smorgon

14 Bleff Dipa (Mister JP) – Roberto Vecchione – Holger Ehlert.