TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Seks 2-åringer i prøveløb

af | Nyheder

Nu begynder Bo Westergaards mange 2-åringer at røre på sig.

Næsten halvdelen af Bo Westergaard-staldens 64 heste er 2-åringer, hvoraf en god håndfuld allerede ER godkendt, og mandag eftermiddag på Racing Arena Aalborg kommer Danmarks største travtræner med yderligere seks “babytravere”.

Bo Westergaard. Foto:Burt Seeger

-Der er rigtigt mange fine heste imellem og jeg glæder mig meget til at de begynder at starter; det varer ikke så længe før de første 2-åringer kommer ud første gang, siger Bo Westergaard, som i morges sendte Nicklas Korfitsen afsted til Lunden med tre heste og i morgen selv drager til Norge med hhv. Thai Sansa og Prapai R i transporten.

-Thai Sansa (Muscle Hill) starter i Prinsesse Märtha Louises Pokalløp med 250.000 NOK til vinderen, mens Prapai R skal ud i Norsk Mesterskab for Hopper med 150.000 NOK i førstepræmie.

Baneprogram – Biri: KLIK HER

-Thai Sansa skuffede senest på Solvalla pga. halsproblemer, men er klar igen og blandt favoritterne. Hendes store mål i år er Norsk Hoppe Kriterium.

Inden fredagens løb på Lunden har Bo Westergaards stald vundet 50 løb og indkørt 1,5 mill. kroner i år, men det er ikke helt tilfredsstillende for Aalborg-træneren.

-Jo, det er da gået fint, men vi skulle ha’ vundet nogle flere løb, siger han.

-Sådan er det når man satser så meget på unghestene og halvdelen er jo 2-åringer, så de kommer forhåbentlig til at vise noget på lidt længere sigt, men i år har især 3-åringerne overordnet set skuffet lidt. Enten pga. skader eller også er de bare ikke gode nok, men vi har heller ikke så bred en trup mht. løbshestene.