TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sejthen vandt

af | Nyheder

Rene Sejthen havde i nat fået betroet at køre staldens tophest Obrigado i løb på Tioga Downs, og løste opgaven til UG.

Efter en alvorlig skade er 8-årige Obrigado nu på vej tilbage til den amerikanske hurtigklasse, som den var en stor del af i 2016, hvor den blev kåret som Årets Ældre Traver.

Rene Sejthen fortæller om livet i USA til Preben Kjærsgaard og Frantz Praem under deres besøg i januar.

Obrigado, der bl.a. ejes af Rene Sejthens arbejdsgiver, træneren Paul Kelley samt den store svenske hesteejer, SRF Stable, sæsondebuterede forleden på The Meadowlands, hvor den blev nummer fire.

I nat startede Obrigado på 1000 meter-banen, Tioga Downs i staten New York, og Rene Sejthen havde fået overladt køreturen.

Parret havde yderste startspor bag vognens vinger, men Sejthen sendte resolut Obrigado til spids, og her blev parret let hele vejen til sejr i 1.10.6 – små tre længder foran nummer to.

Der var 5.500 dollars i førstepræmie.

Det var Rene Sejthens første start med en Paul Kelley-trænet hest- måske kommer der flere opgaver i fremtiden?