TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sejrstørke på Lunden siden 2015

af | Nyheder

Skive-træneren Flemming Ankerdal i overrender ikke ligefrem sin gamle hjemmebane, og søndagens sejr med Sir William var den første på Charlottenlund Travbane siden 2015

Flemming Ankerdal-trænede Sir William vinder for Steffen Christiansen,. Foto Burt Seeger

Trænersejren i Lunden med Sir William kørt af Steffen Christiansen var Flemming Ankerdals første på banen siden december 2015.

Og med sejr og andenplads var udflugten fra Skive til Lunden vellykket, og nu ved Flemming Ankerdal godt, hvem de to hestes fælles kusk skal være ved en senere lejlighed.

-Jeg må tilstå, jeg ikke kendte Steffen Christensen før i går, fortæller Flemming Ankerdal med løbene på afstand.

-Jeg fik et tip om han er en kusk langt over middel, og det stemte. Han kørte to topløb med mine heste.

-Sir William vandt let, men jeg synes Væinø gik mindst lige så godt på en andenplads efter startfejl, og med tanke på at den sidste mandag stod for en flot ophentning efter galop i Skive, oplyser Flemming Ankerdal.

Skive træneren har otte heste i træning, hvor halvdelen er startheste.

-Det er muligt en af starthestene snart skal væk, Bright Diamond har jeg ikke fået til at fungere.Den skal levere næste gang for at forblive i stalden, siger Flemming Ankerdal.

Det var første sæsonsejr i går til både Flemming Ankerdal og sidste års Lunden-champion Steffen Christiansen.

-Sir William stod godt med 20 meter tillæg, tror også den havde vundet med 40 meter tillæg. Væinø galoperede kort i starten, men var flyvende i svingene, men havde problemer på langsiderne. Jeg kørte på sikkerhed til slut, for det var tæt på målgalop, siger Steffen Christiansen mandag morgen.