TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sejrsprocent på 62,5

af | Nyheder

Den franske toptraver Aubrion du Gers med Jean Michel Bazire vandt søndag eftermiddag sin sejr nummer 40 i karrieren og passerede samtidig 2 millioner Euro i vundne præmier!

Abrion du Gers med Jean Michel Bazire Arkivfoto Kim Gudmand

Den kaldes meget ”verdens bedste vallak” og 8-årige franske Aubrion du Gers er en af verdens allerbedste travere.

Søndag eftermiddag startede den for 60. gang i karrieren i Bordeaux i løbet, Grand Prix du Sud Oest med en samlet præmiesum på 200.000 Euro, og den opgave løste Aubrion du Gers også.

Ja, det var hans 10. sejr i træk og 11. sejr i år i 12 starter!

Jean Michel Bazire sendte Aubrion du Gers til spids ind mod opløbssvinget og afviste først angreb fra den finske Ranch Kelly og i opløbets sidste fase fra Carat Williams med David Thomain.

Såvel Aubrion du Gers som Carat Williams fik begge noteret 1.12.7a/2550 m, men sejren var nu sikker nok med en længde til forskel.

Med førstepræmien på 90.000 Euro passerede Aubrion du Gers 2 millioner Euro i indtjening – og med 2.045.797 Euro er Aubrion du Gers den 20. mest vindende franske travhest nogensinde.

Sejrsprocenten er så fornem som 62,5!!

Mange har ønsket at se Aubrion du Gers til start i Prix d’Amerique, og selv om der i kulisserne arbejdes på en ændring af propositionerne for de franske storløb, der udelukket vallakker, så er det langtfra sikkert at Aubrion du Gers nogensinde får chancen for at starte i et af verdens mest betydende travløb- desværre.