TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

SEJRsmaskiner igen i Norge

af | Nyheder

På Forus blev det til ny sejr for sejrsmaskinen Sejr Gammelsbæk (Great Challenger), men også Ursula D (Great Challenger) kunne vinde.

Sejr Gammelsbæk

Sejr Gammelsbæk

Begge er særdeles sejrsvante i det norske og for Sejr Gammelsbæk var det således sejr nr. 32 i 72 forsøg siden eksporten i 2012.

Denne gang vandt han for sin træner og faste kusk Geir Mikkelsen på 15,6/2040 auto fra bagspor og gav bare 15:10 i vinderspillet.

24.000 NOK kastede denne sejr af sig og totalt står han med ca. 1,6 mill. NOK på præmiekontoen.

Sidst på aftenen kunne Rune Wiig køre først over stregen med Ursula D, der siden eksporten til Norge i foråret 2016 nu har vundet syv sejre i bare 11 forsøg og derudover taget to anden- og to tredjepladser.

Ursula D

Ursula D

Denne gang vandt hun på 17,0/2060 volte og fik 20.000 NOK for det.

Niels Chr. Pedersen står som opdrætter af Sejr Gammelsbæk, mens Kaj Jensen har opdrættet Ursula D.

I Sverige var der “halvdansk” sejr, da Jeanette Holmskov – Jimmi Ehlers’s bedre halvdel – kunne vinde med Erik Svensson-trænede Global Taxevation pÃ¥ Eskilstuna i et amatørløb.

Spillet til 56:10 vandt Dream Vacation-sønnen ret sikkert på 17,6/2140 volte og fik 15.000 SEK for sejren.

Jeanette Holmskov havde en rigtig fin sæson i 2015 med fem sejre, men kørte sejrsløs i 2016 og har altså nu startet 2017 på bedste vis med sejr i første forsøg.