TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sejrsheste og spændende debutanter

af | Nyheder

I eftermiddag skal de to sejrsheste Billi Time og Draco forsøge at vinde nye sejre på banen i Aalborg, hvor der bl.a. også er debut for to spændende 2-åringer fra Bo Westergaards stald.

I 3. løb kan Billi Time (SJ’s Photo) med Flemming Jensen vinde sin 7. sejr i træk, og det er meget svært at forestille sig, at en Billi Time i normal forfatning har sin overmand i dagens selskab.

Lidt sværere har Draco (Offshore Dream) med Anders Pedersen det i 4. løb, hvor den er havnet i anden række bag startvognen på sprint.

Bo Westergaard, der nu har 82 heste i træning, har blot to heste til start i toto-løbene, men ikke færre end fem i Prøve- og rutineløbene.

Men de to heste, som Bo Westergaard sender til start, er to spændende debutanter, nemlig 2 Thespywholovedme (Father Patrick) med Tom Erik Solberg skal køre samt 6 Franz Jæger (GooGoo GaaGaa) med Bo Westergaard selv kører.

Franz Jæger er i øvrigt første startende afkom i Danmark efter den amerikanske avlshingst, GooGoo GaaGaa, der i 2020 er opstaldet på Broline, og som herhjemme udbydes af Stutteri Shadow.

GooGoo GaaGaa har haft stor succes i Sverige i år med sine 3-åringer – bl.a. vandt sønnen Power Svenskt Trav Kriterium.

GooGoo GaaGaa afstamning er ret speciel, idet den har en pasgænger som fader og en travhoppe som moder.

Det afholdt den ikke fra at være en meget hurtig løbshest, der vandt 15 ud af 21 starter, og satte rekord 1.08.9, der var verdensrekord på et tidspunkt for 3-årige hingste på 1000 meter bane.

Læs trænerkommentarer til løbene i Aalborg på dette link – klik her